I år gik turen igen til Camping du Parc, som ligger ved Lazise. Sidste år blev vi så glade for Camping du Parc og Lazise, at vi besluttede os for at tage derned igen. Det vi godt kunne lide var, at pladsen lå så tæt på byen, og muligheden for at vores hund kunne være på stranden med os. Desuden er der jo fantastisk smukt ved Gardasøen. Og tænk! Inden vi kørte hjem, var vi lige oppe og bestille en plads til næste år. Det er vist første gang, at vi har haft lyst til at komme på den samme plads 3 år i træk. ;-) | |
På vej hjem lavede vi et ophold ved Würzburg. | |
Og derfra var vi en tur i Rothenburg ob der Tauber. | |
Endelig
var vi også et smut i Neumünster inden turen gik mod det høje nord.
Disse stop beskrives nærmere senere. Nu vil jeg først berette om vores
oplevelser på vej ned til I talien og om vores ophold dernede. | |
Turen til Italien | |
Turen
nedad gik som sædvanlig til DCC-kurcamp i Bad Gandersheim. Vi afpasser
turen, så vi kan gå en tur og få rørt benene, inden vi spiser aftensmad. Jeg havde været syg i løbet af vinteren, så jeg havde haft den tanke, at vi nok skulle have et ekstra stop på vejen nedad, men det blev slet ikke nødvendigt. Lægerne og genoptræningen havde gjort sin effekt. Jeg klarede turen med bravour. Som den opmærksomme læser kan se, er der 14 kg mindre af mig end sidste år. | |
Næste
overnatning tog vi som sædvanlig på Camping Inntal. Her er utroligt
smukt, så her går vi altid en tur op i byen om aftenen. Der var koncert
på torvet. Det er hyggeligt. Der kommer lige et par billeder fra byen
og bjergene. | |
Camping du Parc | |
Da
vi ankom til Camping du Parc, var vores datter Mette og hendes kæreste
Tue allerede på pladsen. De havde været til musikfestival i Belgien.
Derfra var de kørt til Gardasøen, så gensynsglæden var stor. De var
sammen med os i 5 dage. De skulle hjem til Tues fars fødselsdag, ellers
var de blevet lidt længere tid. Men vi havde nogle dejlige dage sammen. De er heldigvis begyndt at snakke om, at de gerne vil derned sammen med os næste sommer. Mona og Svend, som vi plejer at holde ferie med, var også ankommet et par dage før os, så der var gang i snakken med det samme. | |
Første aften på ferien har vi den tradition, at vi tager ud at spise. Sidste
år var vi heldige, at få en god pizza og god betjening på en restaurant
inde på torvet i Lazise, så der tog vi hen og spiste igen i år. Det var
lige så godt som sidste gang. Rigtigt hyggeligt. | |
Om
aftenen, var der gang i den med konkurrencer ved poolen.
Animationsteamet fik hurtigt fat i de unge, så de var med. Vi gamle så
bare til og hyggede os. Her er Mette og Malene i fuld krigsmaling, og klar til at vinde det hele. Gad vide hvad Malene ser på med de øjne. :-) Billeder på youtube | |
Anden del på youtube | |
Tredje del på youtube | |
Der var EM i fodbold. Som man kan se, så var Holland med i finalen. Det var rigtigt festligt at se alle de orangeklædte hollændere. De vandt desværrre ikke.Tues mor er hollænder, så selvfølgelig var Holland vores favoritter. | |
Sejltur til Peschiera Vi spadserede ind til Lazise havn, hvor vi tog båden til Peschiera, som ligger helt nede i sydenden af søen. En flod løber ud fra søen, den går lige forbi den gamle bymur, som er fra det 15. århundrede. Vi kunne se på strømmen, at vandet løb fra søen og ikke til, som man normalt ser ved søer. Der var marked, så pigerne var glade. | |
Her er et kig op på bymuren. Floden løber lige forbi. Vi står på en bro og tager billedet. | |
Markedet var ret stort, og det var ikke kun de sædvanlige T-shirtboder. Der var bl.a. også porcelæn, som var meget flot. Vi købte nogle skåle, dem bruger vi når vi mindes de gode feriedage. | Der var meget varmt, så vi købte en melon. Det var meget læskende og lækkert. Tue og jeg blev markedstrætte og fandt et sted, hvor vi kunne få en dejlig kold øl. :-) |
Tiden går hurtigt. Mette og Tue skulle hjem til Tues fars fødselsdag, så de måtte køre hjem længe før os. Her tager Mette tårevædet afsked med Vicky. | Her forsvinder Getzen. Kursen er sat mod Danmark. Vi kunne godt have brugt nogle flere dage sammen, men måske til næste år. |
Malcesine | |
Vi besluttede os for at tage en tur til Malcesine, hvor vi ville op på bjerget med tovbanen. Da vi ankom, fik vi hurtigt en plads i P-huset, men da vi kom op, var der en kæmpekø udenfor og da vi opdagede, at køen snoede sig flere etager op i huset, opgav vi og gik ind i byen i stedet for. Det fortrød vi nu ikke, for det var en dejlig hyggelig by med mange oplevelser. | |
Ovenfor: Her er en lille del af køen. Den havde vi ikke lyst til at deltage i. Til venstre og nedenfor: Lidt fra gaderne i Malcesine. | |
Jeg kunne sætte mange flere billeder ind fra byen, for der var meget smukt, som man kan se. De fleste gader endte nede ved søen, hvor der var en herlig udsigt til den modsatte bred. Der var mange både der tilbød ture til Limone, men vi modstod fristelsen og gik op i borgen i stedet for. | |
Borgen | |
I Malcesine
er der en middelalderborg, som er lavet i sin nuværende form af
Scalafamilien i 1300-tallet. Den skulle vi bare se og opleve. Inde på området er der et fint lille naturhistorisk museum, hvor man viser Gardasøens tilblivelse og historie, samt en fin samling, der viser dyre- og plantelivet i og omkring søen. | |
Det var en fin tur op i borgen. Udsigten er fantastisk. Både ud over byens flotte tage og også op mod bjergene og ud over søen. Et link til mere professionelle billeder: Virtuel tour i Malcesine | |
Lidt fra museet | |