Pludselig var tiden så fremskreden, at de unge skulle videre. De skulle til Wien, Prag og Berlin. For at komme hurtigt af sted om morgenen, havde de pakket det hele ned eftermiddagen før afrejsen. De sov hos os om natten. Vi stod tidligt op. Fik badet og spiste morgenmad. Så var de af sted. Der var så underligt stille, da de var kørt. Men der ventede dem en masse oplevelser, så de glædede sig. Desværre var der dårligt vejr, hvor de kom hen. Regn og blæst. Det tog noget af fornøjelsen, så de droppede Berlin. Det hele var blevet for vådt og klamt. | |
Morgenmad og afskedsstemning. | |
De havde da sager nok med. | Her vinkes for sidste gang på denne ferie. Nye mål venter, mens vi gamle tullede ned og fik vores morgenmad. |
Da Mette og Tue var kørt, blev vi enige om at tage en udflugt. Jeg havde set, at der var gemt en cache på et lille bjerg ovenover byen Garda. Bjerget hedder Monte Luppia. | GPS'en var sat til, den fik os til at køre over Malcesine på vej derhen. Det gjorde dog ikke noget, for så fik vi set byen ovenfra. Som man kan se, var det ikke et ringe syn. Vi stoppede flere gange for at tage billeder. |
Her begynder opstigningen. Det blev til en gåtur på næsten 9 km. Men det var det hele værd. | Nu nærmer vi os toppen. Træerne dækker endnu for den fine udsigt. Men søen anes nedenunder. |
Tampen brænder. Endnu engang vil jeg sige, at vi har fået mange oplevelser og set meget, som vi ellers ikke ville have set, hvis det ikke var for vores geocache-hobby. | Det gælder om at holde tungen lige i munden. Der var meget stejlt. Men i gode Ecco- sandaler, står man fast. |
Her er jeg med byen Garda og søen i baggrunden. Det var bare så fedt. :-) | Her er taget med 6 gange zoom. Desværre var der lidt varmedis, som tog lidt af farverne. |
Selvom
der var diset, synes jeg, at I skulle have dette billede. Da vi var
kommet ned, troede jeg, at jeg havde glemt kameraet deroppe. Vild
panik. Heldigvis havde jeg bare kommet det i et andet rum i rygsækken, end det plejer at være i. Sådan bliver man så glemsom. Vi var glade og opstemte. Det var endnu en dejlig tur i det vildsomme terræn omkring søen. |