Efterårsferien 2007

I år fik vi ikke tid til nogle weekendture, så vi blev enige om, at vi ville tage en lidt større tur i stedet for. Vi spurgte os for, og vi blev enige om at www.harz-camp.de måtte være en god plads for os. Det viste sig at være et godt valg.

Vi vidste nok, at der var meget at se i Harzen, men at der var så meget kom bag på os. Vi nåede kun en  brøkdel, af det der var at se, så vi vil helt sikkert derned igen til næste år.

Vi  rejste let og brugte kun en Shadow-markise. Det fungerede udmærket, da vi kunne bruge bilens bagagerum som garderobe. Det var de smukke efterårsfarver, der dominerede i naturen. Med de enorme skovområder, kunne vi rigtigt nyde at se de brune og gule farver.	Det første sted vi tog hen var Goslar, da det var den by, vi havde hørt mest om. Goslar er en rigtig smuk by med mange gamle og flotte huse, der er restaureret med nænsom hånd. Byen har jo også fået den udmærkelse, at det er en verdenskultur by under FN. Vi så dog i udkanten af byen, at der var monteret plastikvinduer i nogle af de gamle huse. Det var ikke så flot.

Goslar og Wernigerode

Der er så mange smukke huse i de to byer, at jeg lige vil lave en serie billeder med huse og detaljer fra disse.

Klokkespillet i Goslar

I huset, der ligger på torvet ved rådhuset, er der et smukt klokkespil, som spiller flere gange om dagen, hvis vejret tillader det. Vi var heldige at vejret var godt og vi var klar kl. 15.00, hvor spillet tog en af dagens ture. Jeg har kun et lommekamera med 3 x zoom, så kvaliteten af billedserien er ikke så god, men jeg håber at man kan få noget ud af den alligevel.

Bjerget Wurmberg

Vi fik en dejlig tur op på bjerget Wurmberg. Det ligger sådan, at man kan se over til Brochen eller Bloksbjerg, som det hedder på dansk. Vi skulle have været oppe på Bloksbjerg, men for en gangs skyld var vi ikke tilstrækkeligt forberedte hjemmefra. Da vi kørte hen til Bloksbjerg viste vores TomTom, at der var 6 km til toppen, men at vejen var slut. Det betød, at vi kun kunne komme videre, hvis vi gik resten af vejen. Mens vi sad og snakkede om, hvad vi skulle, kom der mange, der var lige så forvirrede som os. Så begyndte det at regne, så vi blev enige om at køre ind til Wernigerode i stedet for. På vejen dertil opdagede vi, at vi kunne komme op på bjerget med en veteranbane. Men da det regnede, besluttede vi, at det måtte vente til næste gang vi var der.